Bilforsikring
Hvis man har en bil indregistreret i Danmark, er det lovpligtigt at have en bilforsikring. Den dag man indregistrere bilen, skal man have et forsikringsbevis med fra et forsikringsselskab. Man har dog en 14 dages periode, hvor man kan nå at fortryde og vælge et andet selskab.
Der findes 2 former for bilforsikringer. Kasko eller ansvar. Ansvar er det billigste, men den dækker kun modpartens bil, hvis man er skyld i skaden. Det vil sige at enhver skade på eget køretøj, ikke bliver dækket. Hvis man derimod har tegnet en kasko forsikring, bliver alle skader dækket på både modparten og ens egen bil.
Ofte har man en selvrisiko på bilforsikringen. Jo højere selvrisiko, jo lavere forsikringspræmie skal man betale.
Hvis man lige er fyldt 18 år og har fået kørekort, er det en god idé at tjekke alle forsikringsselskaberne godt igennem, inden man vælger en forsikring. Nogle selskaber er nemlig meget dyre hvis man er ung og på den måde slipper de ofte for unge urutinerede bilister.
Der findes flere hjemmesider hvor forbrugerne kan sammenligne priser og dækninger på de forskellige bilforsikringer. Hvis man samler alle sine andre forsikringer i samme selskab som bilforsikringen, kan man ofte spare mange penge på præmien.
