Hundeforsikring

Som hundeejer skal man have en forsikring på sin hund. Hundeansvarsforsikringen er lovpligtig og dækker i tilfælde af at hunden skader andre mennesker eller deres ting. Man kan supplere forsikringen med en udvidet ansvarsforsikring, en syge- og tandskadeforsikring samt en livsforsikring.

Hvis man træner sin hund eller bruger den til udstillinger, konkurrencer og lignende, skal man tegne en udvidet ansvarsforsikring. Den dækker nemlig, hvis hunden bider en hundetræner eller en dommer under en udstilling. Mange hundeklubber kræver, at man har oprettet denne forsikring.

De næste 2 hundeforsikringer træder til, hvis hunden skulle blive syg. Sygeforsikringen dækker regningerne fra dyrlæge og dyrehospital og tandskadeforsikringen dækker hundens tandskader efter ulykker. Man kan ofte kun købe tandskadedækningen sammen med sygeforsikringen.

Det sidste form for forsikring, som man kan tegne på sin hund, er en livsforsikring. I tilfælde af at hunden dør eller må aflives som følge af sygdom eller skade, får man udbetalt et engangsbeløb. Forsikringen dækker også udgiften ved aflivning. Hvis en hund er stambogsført og deltager i konkurrencer, kan den være mange penge værd, så denne forsikring bliver mere og mere populær.

Hvis man har flere forsikringer i samme selskab, kan man ofte spare mange penge på forsikringer til sin hund.